Som udgangspunkt gælder det i både trav- og galopløb for rytteren eller kusken om at komme først i mål. Men der er selvfølgelig også nogle hestevæddeløbsregler, som denne skal overholde, for at løbet kommer til at gå rigtigt til.
Ved alle løb er der en dommerkomite eller en voldgift, som de også kaldes. De er med til at sikre, at der ikke er nogen heste, der stiller op, selvom de er skadede samt at rytterne ikke snyder med deres vægt i et galopløb, og at der ikke er nogen, hverken kuske eller ryttere, der lader deres heste presse de andre heste eller med vilje holder dem tilbage.
Hesten skal præsenteres ifølge hestevæddeløbsreglerne
Inden et galopløb eller et travløb kan begynde, skal rytteren eller kusken præsentere hestene for voldgiften. I travløb skal kusken køre forbi dommerkomiteen i trav, så de kan se, at hesten ikke er skadet. Det giver dig som spiller mulighed for at se hestens form en sidste gang, inden løbet går i gang. Det er derfor vigtigt at være opmærksom.
Ved et galopløb skal hesten ikke løbe galop foran dommerkomiteen, da det er en løbsform, der er hård og udmattende for hesten. I stedet bliver den trukket hen foran voldgiften. Præsentationen af galophestene i parade er dog også en vigtig del af løbet. Nervøse heste kan have svært ved at gå i parade, og dommerne er netop på jagt efter den mest værdige vinder af løbet.
Rytteren og sadlens vægt er afgørende ved galopløb
Ved travløb sidder kusken i en vogn spændt bagefter hesten, en såkaldt sulky. I galopløb sidder rytteren derimod på hestens ryg, og rytterens vægt kommer derfor til at have stor betydning for, hvor hurtigt hesten kan løbe. For at sikre, at alle heste har fair chancer for at vinde, bliver rytteren vejet både før og efter løbet. Det er med til at sikre, at hestene kommer til at løbe med den samme vægt, og at rytterne ikke kan snyde med deres vægt.
Et kilos forskel i vægt kan betyde, at en hest løber cirka en hestelængde kortere på en bane på 1600 meter. Det kan dermed gøre, at det ikke er den hurtigste hest, der vinder, hvis den har en tung rytter på. Derfor skal de andre ride med lodder for at udligne vægtforskellen.
Rytteren bliver inden og efter løbet vejet med tøj, støvler og sadlen. Der må han eller hun max veje 400 gram mere end den tilladte vægt. Vejer vedkommende mere, tildeles en bøde. Efter løbet må rytteren max veje 400 gram mindre, end den tildelte vægt. Hvis rytteren vejer mindre end det, vil det enten udløse en bøde, eller at han eller hun bliver udelukket fra næste løb.
Hestevæddeløbsregler for aldersvægtløb og handicapløb
Der findes to forskellige former for løb indenfor galopløb, der skal sikre, at rytternes vægt bliver fordelt ligeligt på tværs af feltet. Det ene er aldersvægtløb. Det andet er handicapløb. Ved aldersvægtløb skal alle heste på den samme alder løbe med den samme vægt på ryggen. Hopperne løber dog med 1,5 kilo mindre vægt end hingstene. Ved nogle aldersløb skal de heste, der har vundet mange løb dog bære op til fem kilo mere vægt.
Ved et handicapløb bliver de forskellige heste tildelt et handicaptal. Tallet er med til at sikre, at hestene får en lige chance i løbet. Handicaptallet kan være på mellem 40 og 100 kilo. Det betyder ikke, at det er det, som jockeyen må veje, men det er det tal, som man går ud fra, når man skal finde ud af, hvad hestens jockey må veje.
Hvis en hest med et handicaptal på 95 stiller op i et løb mod en hest med et handicaptal på 40, vil man for eksempel trække 30 fra den bedste hests handicaptal og lægge 10 til den dårligste hests handicaptal. Det betyder, at den bedste hests rytter må veje 65 kilo, og at den dårligste hests rytter må veje 50 kilo.
Omstart af et hestevæddeløb
I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at starte løbet forfra. Det sker oftest i travløb. Løbet bliver startet ved, at hestene bliver linet op bag en bil, der har “vinger” monteret på siden. De sikrer, at der ikke er nogen af hestene, der kan tyvstarte. Når bilen passerer start, klapper den vingerne sammen og sætter farten op, og løbet er i gang.
Omstart kan for eksempel finde sted, hvis en ekvipage (hest og kusk) har presset en anden, så de ikke kunne få en ordentlig start. I det tilfælde vil man få bilen ind på banen igen og starte forfra.
Det er meget sjældent, at der er nødt til at være omstart ved et galopløb. Hestene og rytterne kommer ind i startbåse, hvor de skal vente på, at løbet starter. Det sker, at der er en nervøs hest, der bryder ud af sin startbås. I det tilfælde vil man dog ikke starte forfra, men bare få hesten ind i båsen, da løbet jo ikke var startet endnu.
Voldgiften kan diskvalificere en hest
Voldgiften eller dommerkomiteen har i både travløb og galopløb mulighed for at diskvalificere en hest. Det kan for eksempel være, hvis der er en hest, der har presset en anden under løbet, så denne ikke fik en retfærdig chance. Ofte vil voldgiften vælge at deklassere hesten. Hvis det er vinderen, kan det betyde, at det er en anden hest, der bliver kåret som vinder.
I travløb er det vigtigt, at hesten bliver ved med at løbe trav under hele løbet. Trav over længere strækninger i et hurtigt tempo er dog unormalt for heste. Derfor er der nogle heste, der kan finde på at slå over i galop. Hvis en hest har gjort det mere end to gange, kan den blive diskvalificeret. Det samme gælder, hvis den har galopperet, mens den har vundet terræn fra andre heste eller på de sidste 100 meter af opløbet. Det handler derfor som om kusk at kunne holde hesten tilbage, så den giver sit yderste i trav, men ikke slår over i den hurtigere løbeform galop.
