Home Sudoku Bliv ved med at udfordre dig selv med sudoku

Bliv ved med at udfordre dig selv med sudoku

3788
0
SHARE
Bliv ved med at udfordre dig selv med sudoku

Du har sikkert hørt, at det er vigtigt, at du bliver ved med at holde din hjerne i gang ved for eksempel at løse sudoku. Hjernen bliver nemlig langsommere med alderen. Det kan du ikke undgå, lige meget hvad du gør. Du kan dog sørge for, at du kan holde den skarp i længere tid ved at blive ved med at udfordre den. Du kan altså sinke processen med, at hjernen bliver ældre, ved at udfordre den. 

En rigtig god udfordring er sudoku. Der skal du tænke abstrakt og prøve at løse problemerne med at sætte tallene rigtigt. Det handler om at kunne se systemer, og du skal kunne huske på mange forskellige faktorer. For eksempel ved du måske, at 4 og 5 kun kan stå i to bestemte felter, men du ved ikke, hvilket tal der skal stå hvor, så derfor kan du ikke skrive noget. Når du så skal finde et sted at placere 8-tallet, er det jo vigtigt, at du husker, at du jo allerede har fundet ud af, at du ikke kan bruge to af felterne. 

Bliv ved med at udfordre dig selv

Hvis du skal have glæde af de mange positive effekter ved at løse sudoku, er det dog vigtigt, at du sørger for at blive ved med at udfordre dig selv. Det er nemlig kun, når du udfordrer dig selv, at det rykker noget i forhold til hjernen. Hvis du bliver på det samme niveau, vil du ikke få glæde af de gavnlige effekter, der er af det. 

Du bør derfor hele tiden træne dig selv op til at nå et vist niveau i sudoku. Når du har klaret et niveau, bør du stræbe efter at nå et nyt og sværere. Det tager selvfølgelig længere tid at løse sudoku’erne på den måde, men det er det bedste i forhold til, at du hele tiden skal udfordre dig selv. 

Heldigvis findes der jo en masse forskellige former for sudokuer, og du kan derfor blive ved med at udfordre dig selv og dermed også blive ved med at styrke din hjerne. 

Husk at have det sjovt

Når du løser en sudoku, er det dog også altid vigtigt, at du husker på, at det vigtigste er, at du har det sjovt. Du skal hygge dig med det, ellers bliver det jo bare en sur pligt for dig, og sådan skal det ikke være. Hvis du har det sjovest med at løse de nemme sudokuer, så løs dem og brug noget andet til at træne dine hjerne med. Der findes nemlig mange forskellige måder at udfordre hjernen på. 

På mange måder kan du se en sudoku som gymnastik for hjernen. Når du udfordrer den, styrker du den. Hvis du ikke synes, at det er sjovt, bliver det dog også en pligt for dig. Det bør motion ikke være, og det bør sudoku og andre former for hjernegymnastik heller ikke være. Derfor er det vigtigt, at du finder et niveau, hvor det både er sjovt, og hvor du udfordrer dig selv.