hyggespil-online.dk

Tidligere var det meget populært at tage familien med til hestevæddeløb og stå og se på de flotte heste, der den gav alt, hvad de havde. Derudover var det ikke mindst spændende at finde ud af, om den hest, som man havde spillet på, kom først i mål. Med tiden er interessen for hestevæddeløb dog faldet.

For at give sporten nyt liv har Folketinget fra 1. januar 2018 vedtaget, at Dantoto ikke længere skal have monopol på at stå for spillet. Det gør, at der nu er kommet andre aktører på banen, og at det derfor er blevet langt nemmere for dig at spille på heste via nettet.

Det gør, at du ikke længere behøver fysisk at være på en af de ni væddeløbsbaner, der findes rundt om i Danmark, for at nyde spændingen ved at finde ud af, om den hest du har spillet på kommer først. Det kan du gøre lige meget, hvor du befinder dig henne i landet, ja i hele verden.

Forskellige former for hestevæddeløb

Der findes flere forskellige former for hestevæddeløb, som du kan spille på. De mest almindelige her i Danmark er trav og galop. Ved de to gangarter bevæger hesten sig på en bestemt måde og løber enten en lige strækning eller rundt i en oval. I Danmark er det typisk det sidste.

Ved travløb løber hestene ikke så hurtigt som ved galopløb. Hesten har en vogn, en såkaldt sulky, spændt efter sig. I den sidder jockeyen og driver hesten frem. Ved galopløb sidder jockeyen på hesten, der kan nå helt op på en fart på 65 kilometer i timen.

Derudover findes der også andre former for hesteløb, for eksempel Hubertusjagten i Dyrehaven nord for København og militaryløb, hvor hesten skal gå dressur og ride over en forhindringsbane. Det er dog ikke almindeligt i Danmark at spille på denne form for løb.

Her kan du se hestevæddeløb i Danmark

Der er ni steder, hvor du kan se hestevæddeløb i Danmark. Otte af dem bruges til trav, mens fire af dem bruges til galop. Det er:

Klampenborg Galopbane (kun galop)

Jydsk Væddeløbsbane i Aarhus (trav og galop)

Aalborg Væddeløbsbane (trav og galop)

Fyens Væddeløbsbane (trav og galop)

Charlottenlund Travbane (kun trav)

Bornholms Brand Park (kun trav)

Skive trav (kun trav)

Nykøbing F. travbane (kun trav)

Billund trav (kun trav)

Racer som egner sig til hestevæddeløb

Det er typisk heste af racerne Engelsk Fuldblod, Appaloosa og Arabere, der bliver brugt til hestevæddeløb i Danmark. Hestene bliver hele tiden krydset, så avlerne kan få de bedste gener frem i dem.

Den danske travhests forfader kan spores helt tilbage til hesten Messenger, der var en Engelsk Fuldblod, der blev importeret til USA fra England i 1788. Stort set alle danske travheste har i dag noget af denne prægtige hests blod i deres årer.

I Frankrig og i Rusland har man fremavlet sine egne linjer af væddeløbsheste. I Frankrig har man haft en præference for de større og kraftigere heste, der kunne klare at løbe nogle længere distancer.

I USA, England og Danmark har fokus hidtil været på de lette og hurtige heste, der gør det godt på de kortere distancer. I de seneste år er det dog blevet mere og mere normalt at avle på heste af fransk afstamning i Danmark. Den bedste travhest skulle derfor eftersigende have 1/4 fransk blod og 3/4 amerikansk blod.

Hestevæddeløbs historie

Hestevæddeløb har været populært næsten lige siden de vilde heste blev domesticeret. Arkæologiske fund viser, at der blandt andet fandt hestevæddeløb sted i det antikke Grækenland, i Romerriget og i oldtidens Ægypten. Også i den nordiske mytologi findes der eksempler på hestevæddeløb, hvor for eksempel guden Odin red om kap med jætten Hrungner.

I 1771 blev det første organiserede hestevæddeløb arrangeret i Danmark. Det var den engelskfødte dronning Caroline Mathilde, der tog initiativ til det. I Storbritannien havde der i omkring 100 år før været afholdt organiserede hestevæddeløb. Løbene blev dog stoppet igen allerede året efter, da det blev afsløret, at Caroline Mathilde havde haft en affære med sin mands læge, Struensee.

Væddeløbene blev genoptaget igen i 1820, hvor der blev oprettet væddeløbsbaner i blandt andet Odense, Horsens og Slagelse. I 1832 blev det dog stoppet igen på grund af Treårskrigen. Løbene blev genoptaget efter krigen, og man begyndte at organisere sporten yderligere ved for eksempel at lave en jockeyklub og samarbejde med svenske jockeyer og avlere om at lave løb.